En tradition tager form…
Tradition: handling som er blevet gentaget et antal gange, og som efterhånden er blevet en fast tilbagevendende begivenhed; fremgangsmåde, opførsel el.lign. som efterhånden er blevet den sædvanlige
3. juledag 2018 afholdte vi vores første støttekoncert, hvor vi donerede penge til “Morgencafé for hjemløse”. Det var en helt igennem fantastisk måde at sætte punktum for flere dages overspiseri og gaveregn ved at hjælpe netop de personer, der ikke har hverken hjem eller familie at fejre denne højtid med. Det blev afholdt på Drop Inn i hjertet af København og temaet var “Stevie Wonder”.
“I just called to say I love you” er blot ét af mandens store hits og netop i juletiden er det en fantastisk fornemmelse at have én at elske. En jul uden kærlighed er bare ikke det samme. Traditionelt er det både familiens og hjerternes fest – en tid hvor næstekærlighed er i højsædet. Mange hjemløse har ikke kontakt til familien, men deres hjerter er stadig på rette sted.
Hos Morgencafé for hjemløse gøres der et KÆMPE arbejde for at skaffe mad, tøj og meget mere til hjemløse og det formål vil vi i Live & Unplugged gerne støtte op om og laver derfor denne julekoncert.
I år bliver teamet The Beatles og med deres enorme bagkatalog, er der rigeligt med materiale at tage fat på. Vi har som sædvanligt et lækkert program til jer, hvor vores husorkester bakker op om nogle fantastiske solister.
Alle deltager GRATIS, så hver eneste krone går ubeskåret til det gode arbejde i Morgencafé for hjemløse.
Billetter:
Du køber billetter ved at sende (minimum) kr. 100 til mobilepay 21902 med angivelse af dit navn og antal billetter. Der er et begrænset antal pladser og du kan derfor ikke være sikker på at få billet, hvis du først køber i døren. Vi anbefaler derfor at købe billet i god tid til både dig, din familie, venner, nabo, genbo og alle mulige andre, du gerne vil glæde med en god oplevelse 🙂
Mere info:
Du kan læse mere om Morgencafé for hjemlæse (og støtte dem) her: http://www.morgencafeen.dk/stotte
Event findes på Facebook her: https://www.facebook.com/events/2671825692896161/
Sponsorer:
Vores arbejde i Live & Unplugged foregår også på frivillig basis. For hele tiden at udvidde og på den måde kunne hjælpe endnu flere, har vi en række sponsorer, der har doneret udstyr til os. Hvis du kender nogen, der har lyst til at hjælpe vores arbejde, kan du læse mere om vores sponsorer her: http://liveandunplugged.dk/vores-sponsorer